tirsdag den 12. oktober 2010

Spicy linsesuppe med ingefær

Den her lækre suppe kom til verden en søndag aften, hvor det eneste jeg havde i køkkenet var disse ingredienser. Den smager sindssygt godt og er super sund!

Du skal bruge...

1 stor tsk. grøn karry pasta
1 tsk. sambal olek eller noget andet chili
1 spsk. ingefær, skrællet og hakket meget fint
2 rødløg, hakkede
3 fed hvidløg, hakkede
5-6 gulerødder, i tern
1 kop røde linser
1 kop gule linser
1,5 liter kogende vand
1 hønsebouillonterning


Oliven olie
Lidt spidskommen
lidt fløde (1-3 dl)

Og gøre sådan med det...


Svits chili, karry, løg, hvidløg og ingefær i oliven olie. Tilsæt evt. en sjat rød balsamico eddike og lidt sirup eller sukker, når løgene har svitset lidt og lad det koge ind om løgblandingen.

Kom gulerødderne ved og lidt efter linserne plus lidt mere olie.

Når linserne har suget lidt fedtstof, tilsættes vand og bouillon. Lad suppen koge til gulerødderne er godt møre og tilsæt evt. lidt ekstra vand undevejs.

Når gulerødderne er møre, blendes suppen lind med en staublender, fløde tilsættes og suppen varmes igennem igen.

Bon appetit!

Tip: Jeg serverede suppen med sprødristet parmaskinke, lidt oliven olie og creme fraiche. Lækkert lækkert!

5 kommentarer:

  1. Lyder rigtig lækkert! Glæder jeg mig til at prøve, nu hvor vi går de koldere tider i møde.

    SvarSlet
  2. Uhm, lækker suppe. Elsker sådan en spicy suppe på en kold dag :-)

    SvarSlet
  3. Ja, den varmer godt! Og så er den billig - det kan sådan nogle studerende som jeg jo godt lide ;)

    SvarSlet
  4. Hejsa, jeg googlede efter linsesuppe-opskrifter og faldt over din. Jeg prøvede at variere den ved at komme tomater og lidt kokosmælk i også, og det blev sindssygt lækkert - det skulle du prøve engang :)
    Tak for inspiration!
    -Mette

    SvarSlet
  5. Hej Mette, tak for tippet, det må jeg prøve næste gang. Fedt at du fandt inspiration herinde:)

    SvarSlet