tirsdag den 8. oktober 2013

Candeur: Cocktails og desserter - what's not to like?

       

Engang i mellem er jeg så heldig, at modtage invitationer til at prøve nye spise- og drikkesteder. Det er ikke altid, at jeg får skrevet om dem og heller ikke hver gang, at oplevelsen er et indlæg værd. Det var heldigvis ikke tilfældet med Candeur, Københavns første dessert- og cocktail bar. 

Jeg inviterede min kæreste og min søde kusine med på Candeur en lidt sen torsdag aften, oven på en travl og træls dag (min cykel blev stjålet og jeg var på arbejde fra kl. 8-20). Min kusine har, om muligt, et endnu større dessert-hjerte end jeg selv, så hun var den helt rette til at gøre os selskab.

lørdag den 5. oktober 2013

En middelmådig aften på 1. th


  
  

  

  

Jeg indrømmer gerne, at mine forventninger var skruet helt i vejret, forud for mit besøg på restauranten 1. th. Konceptet, omgivelserne og ikke mindst mit kendskab til Mette Martinussens tryllerier på og omkring tallerkenen gjorde forventningens glæde ekstra stor og jeg havde sommerfugle i maven hele dagen op til. Vinen var sublim, stuerne var hyggelige og forkælelsen var enorm, men maden var desværre lidt en skuffelse. 

Vi ankom samtidig med flere andre spændte middagsgæster og blev budt velkommen i døren af aftenens værtinde. Vi fik lov at indtage "kæreste sofaen"og blev budt på en dejligt glas rosa bobler. Stuerne er smukt indrettet i en pompøs og romatisk stil, som til forveksling ligner et ganske almindeligt hjem. Farverne er mørke, røde og majestætiske med guld, tunge gardiner og vintage møbler.

Søde Mette havde forud for vores besøg sørget for at hele staben vidste, at vi skulle have særbehandling og det skal jeg love for at vi fik. Måske netop derfor har det været så svært for mig, at skulle skrive min ærlige mening om vores aften på 1. th. Det er ikke så sjovt, at være hudløst ærlig, når modtageren er én man holder af.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hver eneste ret og pointere, hvorfor maden ikke var skarp nok. Maden var bare ikke så skarp, som jeg kender og beundrer Mette for. Desuden var serveringerne meget små. Alle retter havde stort fokus på grøntsager, hvilket kan være enormt spændende, lækkert og forfriskende. Jeg er stor fan af Relæ, som succesfuldt formår, at gøre grøntsagerne til hovedpersonen og kødet til den velspillende birolle. Det sætter dog stort krav til, at retterne er velafbalancerede i smagen, så de ikke bliver kedelige. Jeg synes, at flere af retterne var kedelige - desværre.

 "Der er altså ingen af de andre 

gæster, der synes at kødet er sejt"

De kedelige grøntsagstunge retter kunne have været gledet i baggrunden, hvis hovedretten havde været helt i skabet, men det var den langt fra. Tilbehøret, en frisk minimajs med både tråde, blade og stilk og en lækker sauce, var super lækkert og lovede rigtig godt for det smukke, perfekt røde stykke lam de gjorde selskab. Men ak, kødet var så sejt, at min kniv ikke kunne skære lige igennem og jeg ikke kunne tygge det. Min kærestes ligeså. Jeg ved, at køkkenet kan have være uheldige og have fået en dårlig udskæring, derfor gjorde jeg meget beklagende værtinden opmærksom på, at kødet ikke kunne spises. Efter min mening er det helt afgørende for sådan en situation, hvordan betjeningen håndtere sådan en besked. Værtinden sagde, at hun havde smagt på kødet i køkkenet og også synes, at det var lidt sejt. Hun tog dog ikke vores tallerkener eller tilbød os et nyt stykke kød. Lidt mærkeligt, men ok. Det der gjorde situationen helt dum var, da hun lidt efter kom tilbage og proklamerede, at "der er altså ingen af de andre gæster, der synes at kødet er sejt". For det første, havde vi overhørt nabo bordet snakke om, at kødet var sejt. For det andet - og hvad så? Det var sejt. Hun havde endda selv sagt det. Jeg siger min ærlige mening, når jeg er ude at spise. Både for min egen og for stedets skyld. Men det er der mange, der ikke gør eller tør. Hermed en opfordring til at sige din ærlige mening, når du er ude at spise!

Desserterne var helt forrygende og meget velafbalancerede i smagen, sødmen og konsistensen. Det eneste jeg havde, at sætte på dem var, at der var crumble på dem begge, hvilket var lidt ærgerligt.

Udover de lækre desserter, var vinene helt igennem fantastiske. Det var enormt spændende at opleve, hvordan den samme vin opførte sig helt forskelligt til forskellige retter og ændrede sig, mens vi drak dem. Kort sagt en helt igennem velkomponeret vinmenu.

1. th fik for ikke så lang tid siden ny køkkenchef. Måske skal han bare lige finde sig selv i køkkenet. Vores besøg på 1. th var ihvertfald ikke så godt som forventet.

Jeg har åbenbart sværere ved at skrive min ærlige mening, end at sige den, når jeg holder af modtageren, men igen er min kritik kun velment. Jeg ved, at 1. th kan præstere så meget bedre, end jeg oplevede den på min middelmådige aften på 1. th.