søndag den 7. oktober 2012

Mmm, GRØD!


I tirsdags indtog jeg dagens første måltid på GRØD i Jægersborggade på Nørrebro. Det var mit første, men bestemt ikke sidste besøg på det lille hyggelige grød-spisested.

Jeg fik lov til at sætte havregrøds-topping nr. 2 på byggrøden med hele speltkerner i. Det var SÅ lækkert og meget mættende! Æble/ingefær kompot, skyr og ristede græskarkerner.

Der er billigt på GRØD og for kun 10 kr oven i alm. pris, får man en vaskeægte håndværkerportion, som sørgede for at jeg var mæt og glad i hele 5 timer. Noget af en bedrift for mig, som normalt bliver sulten hver anden time.

Der er ikke meget plads og det trækker hver gang døren går op, men helt ærligt, så gør det ikke spor. Stemningen vejer op for det hele.

Jeg spiste en håndværker portion og drak en kop the. Det måtte jeg slippe 70 kr for. Ganske rimeligt efter min mening.

Næste gang skal jeg prøve kræfter med aften kortet. Mmm.