tirsdag den 15. februar 2011

Kylling i druesauce


Jeg så før nytår Anne Hjernøe lave vagtler i druesauce med sherry (fino). Jeg har lidt et ambivalent forhold til Anne, men jeg kan enormt godt lide hendes mad-stil. Når jeg selv laver middage ender der som regelt med at være flere hundrede små retter i stedet for få større, ligesom Anne gør med sin "AnneMad". 

Jeg har lavet min egen vagtel-frie version af Annes ret med rødvin i stedet for sherry. Saucen er vildt lækker og kyllingen bliver usandsynligt mør. 

Nu har jeg efterhånden laver retten et par gange med forskellige slags kylling og jeg gør det aldrig på samme måde, så jeg har valgt at lave den her opskrift til en inspirations-opskrift uden mål, som forhåbentlig kan give et par stykker lyst til at kaste sig ud i deres egen druesauce. Lige meget hvad man gør, kan det næsten kun ende med at smage godt. 

God fornøjelse!

Sådan går det for sig...


1. Knoldselleri skæres til 'fritter' og bages i ovnen med olie og salt på 200-250 grader i 30-40 min.


2. Grønne kernefrie druer halveres og løg snittes. Derudover snittes hvidløg.


3. Løg sauteres i olie til de er glasklare, kyllingekødet brunes og halvdelen af druerne smides ved. 

Alt fjerkræ kan sådan set bruges - fileter egner sig dog ikke vildt godt. Der må gerne være lidt skind og ben på kødet, ellers kan det blive en smule tørt.

4. Rødvin hældes ved og koger lidt ind omkring kødet.


5. Kogende vand og hønsefond/kyllinge bouillon hældes ved til kødet er godt dækket. Lad retten simre under låg og kig til det engang i mellem. Spæd evt. til med vand eller vin undervejs.


6. Inden servering jævnes saucen med fløde og evt. lidt jævning til den ønskede tykkelse er opnået. Resten af druerne kommes ved, så de lige akkurat bliver lune, men ikke bløde.



7. Server retten over sellerifritter, pyntet med lidt friske druer, eventuelt med et godt brød og en let salat til. 


Velbekommen!

5 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud! Jeg har ikke prøvet med rødvin, men jeg har lavet den fra Arla (tror jeg det er) med karry og druer MANGE gange, jeg elsker den ret. Jeg må prøve dette :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Mmmm... God idé i stedet for alm. grydetegt kylling :-)

    SvarSlet
  3. God fornøjelse, begge to!

    Og velkommen til Kia, Hannibal og elefanterne;)

    SvarSlet
  4. Den tror jeg godt nok jeg vil prøve at lave !
    Tak for tip
    :-)

    SvarSlet
  5. Det var så lidt:) Jeg håber det falder i din smag.

    God dag!

    SvarSlet