tirsdag den 19. april 2011

Invitation til madbloggere! - og morgenvækning af P4...

Kære Madbloggere

Jeg og Mmm - zonen for madkultur, hvor jeg er så heldig at arbejde som projektassistent, vil gerne invitere interesserede madbloggere til et kæmpe event på Fregatten Jylland d. 12. maj.

Vi samarbejder med Region Midt og nogle udvalgte kulturinstitutioner om at skabe vækst via værtskab i projektet "En bid af historien".

På Fregatten Jylland arbejder vi på at skabe et unikt og sundt måltidstilbud til gæsterne, der tager udgangspunkt i proviantlister fra søslag Fregatten Jylland var på i 1800-tallet. Bare rolig der var andet en biskøjter og rom på:)

Ca. 48 elever fra Hotel og Restaurantskolens innovationslinje vil d. 12. maj, sammen med Mette Martinussen (ejer af Madeleines og 1.th), give deres bud på hvordan ingredienserne fra proviantlisterne kan omdannes til lækker moderne mad hele dagen igennem på Fregattens dæk.

Alt kommer til at finde sted i de originale omgivelser, efter at eleverne har tilbragt natten på banjerdækket i de selv samme hængekøjer, som soldaterne sov i i 1800-tallet.

Grunden til at vi inviterer madbloggere, er ikke for at skabe skjult reklame - om I skriver om eventet eller ej og hvad I skriver hvis I gør, er helt op til jer.

Vi er bare opmærksomme på det kæmpe netværk af bloggere, der efterhånden er og synes det ville være interessant at involvere nogle af jer i processen.

I må meget gerne sprede ordet! Og skrive til mig her eller på katja@mmmzonen.dk, hvis nogle af jer vil med eller høre mere om projektet eller d. 12. maj.

Jeg er også til at finde på 28714131.

Kærlig hilsen og god påske!
Katja - MADifoelgemig.blogspot.com

OG så lige et stort tillykke til NOMA også:) Jeg blev ringet op af P4 i morges, som havde fundet mit indlæg om NOMA efter mit besøg sidste september. De var interesserede i at høre om NOMA set fra en 'almindelig' borgers øjne. Interessant start på dagen!

3 kommentarer:

  1. Hej Katja. Lyder spændende med arrangment! Men den 12. maj er jo en hverdag... hvornår på dagen finder det sted?
    /Louise

    SvarSlet
  2. Det lyder bare SÅ spændende - og jeg er jo ikke bundet af arbejde. Jeg vil kigge på det :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Dejligt at I finder det interessant:)

    @ Louise: Det bliver et heldags-arrangement (ca. 10-16), så du kan også godt komme om eftermiddagen og få noget ud af det. Det endelige program skulle gerne ligge fast i slutningen af næste uge.

    @ Birthe: Du skal være mere end velkommen! Bare send mig en mail på katja@mmmzonen.dk eller et kald på 28714131, så sætter jeg dig på listen.

    God aften!

    SvarSlet