Sider

tirsdag den 18. januar 2011

Min daal og hvor er det længe siden...

EKSAMEN er det der fylder lige nu, men når en sød veninde spørger om opskriften på min daal, bliver jeg jo nødt til at træde til.


Jeg smagte daal første gang, da jeg besøgte en anden veninde i London for et års tid siden. Hun er vegetar og er rigtig god til at lave spændende vegetar-mad.

Denne portion kan være til 2 personer eller 6 personer afhængigt af, hvor mange linser der kommes i. Målene er vejledende - tilføj lidt mere eller mindre efter smag.

Til at lave min daal, skal du bruge...




1 kop gule linser
1 kop røde linser
1-2 søde kartofler, tern
2-4 gulerødder, tern
2 rødløg, hakket
1 spsk. hakket ingefær (IKKE revet)
2-4 fed hvidløg, presset eller hakket
1 bouillon-terning
1 liter vand, kogende
1 tsk. sambal olek
5-10 klumper frossen helbladet spinat

olie til stegning
salt og ca. en tsk. karry

Tilbehør: Brød, creme fraiche og hakket persille

og gøre sådan med det...


Olie varmes og sambal olek og karry brændes kort af, inden løg, hvidløg og ingefær tilsættes.

Når løgene er klare, svitses gulerødder og de søde kartofler et par minutter, inden linserne tilsættes. Hæld evt. lidt ekstra olie over, så linserne kan suge lidt fedtstof.

Når linserne er en smule klare i farven og har suget fedtstof (efter ca. et par minutter), hældes kogende vand over til det lige dækker linser og grøntsager og der smuldres en bouillon-terning i.

Lad det hele simre og hæld evt. lidt vand over undervejs, hvis daalen bliver for tør. Rør med jævne mellemrum.

Når konsistensen er rigtig og gulerødderne er møre, kommes spinaten i.

Daalen simrer til spinaten er tøet op, smages til og serveres med creme fraiche, hakket persille og noget lækkert brød - evt. fladbrød/durum fra en grønthandler.

Velbekommen, Kathrine:)

5 kommentarer:

  1. Det lyder lækkert. Jeg har i længere tid overvejet at prøve at lave mig en daal, men har endnu ikke fundet den 'perfekte' (for mig) opskrift. Det er vist denne. Tak! :)

    Xenia
    http://hjemmehosxenia.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. MUUUUUUMMMMMMMMMMS!!!!!!!! :D Takker..

    SvarSlet
  3. @ Kathrine: Det var så lidt:)

    @ Xenia: God fornøjelse! Håber den falder i din smag - Det er i hvertfald én af mine vinter-favoritter.

    Kærlig hilsen Katja

    SvarSlet
  4. Tak for mad, Katja:)

    SvarSlet
  5. Velbekommen:) Håber det smagte!

    SvarSlet