tirsdag den 9. november 2010

Mortens aften coming up: Berberiandelår á la Trine Grosen

I morgen får jeg besøg af min mor, min paptante og hendes datter. Anledningen er ikke Mortens aften, men når den nu er her, kan jeg jo lige så godt gøre det i lidt and.

Jeg har jo, som nogle ved, kun en lille kombiovn at tilberede de små ænder i, hvilket jeg er en smule skeptisk over.

Derfor googlede jeg "Berberiandelår" og fandt denne opskrift på grillede berberiandelår og tilhørende sauce på Trine Grosens blog (trinegrosen.dk).

Hun sprænger dem først i letsaltet vand i 1,5 time før hun griller dem - Det tror jeg lige er noget for mig og min lille ovn.

Til lårene tænker min mor og jeg at servere en salat med frisk rødkål, nødder og appelsin, Guddesalat (den skal I have opskriften på, den skal bare lige frigives hos Fam. SeerupPallesen, men det er en fantastisk salat med rødbeder, knoldselleri, æbler og græsk yoghurt) og stegte kartofler.

Vi har i min familie en tradition for at servere franske kartofler til denne slags mad, så det kunne også meget vel være at finde på bordet i morgen.

Desserten er ikke helt faldet på plads endnu, men det bliver noget med æbler...

2 kommentarer:

  1. Uhm, der lyder lækkert og jeg glæder mig til opskriften på den salat :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hmm, hvorfor tænkte jeg ikke på at gå herind. Stod på hovedet i mit køkken i tirsdags, da jeg holdte mortens aften, kunne godt have brugt lidt bonusinfo herfra....

    Holder fødselsdag i week, og skal da lave lagkager.. Lige dit speciale. Hvilke kan du anbefale, tænker nok to stk.. Har ikke så god tid til at lave dem, men kan godt forberede lidt imorgen fredag.

    håber at hører fra dig inden da,ellers må jeg jo bare springe ud idet...!

    Desuden er jeg spændt på at hører om Paris og om du mon få nogle gode madoplevelser der.

    kærligst frede

    ps. I øvrigt ville jeg gerne være fast læser, men det kan man ikke hvis man ikke har en gmail, vel?

    SvarSlet