Jeg har haft lyst til panerede rødspættefiletter hele dagen, men hvis man glemmer at købe æg, er det meget svært at få raspen til at sidde fast...
Blå Castello er jo en af mine absolut favorit oste, som er super god sammen med fisk, fordi den tilfører fisken saft og et lille interessant bid. Jeg bruger den også til fiskepakker med laks.
2-3 rødspættefiletter pr. pers. afhængigt af størrelsen (eller en anden rulle-bar/flad fisk)
Æble
Blå Castello
Oliven olie
Salt og peber
Appelsin- eller citronskal
Staniol til indpakning
Stegenåle eller grillspyd
...og gøre sådan med det...
Skær helt tynde skiver af æble med en kartoffelskræller og læg dem i midten af et stykke staniol på størrelse med et A4ark oven på en smule oliven olie.
Rul fisken om et aflangt stykke Blå Castello og "luk" rullen med en stegenål eller et grillspyd, før den lægges på æble-bunden.
Krydder med salt, peber, lidt citrusskal og slut af med en anelse oliven olie. Skal det være rigtig fint, kan du give rullerne et lille stænk hvidhvid også.
Luk forsigtigt pakken helt lufttæt - læs hvordan her.
Placer pakkerne i et ovnfastfad og sæt dem i en 200 grader forvarmet ovn i 15-20 min.
Server pakkerne lukkede og lad selv dine gæster åbne dem på deres tallerkener, så de kan få den dejlige sauce der ligger i bunden.
Det er en symfoni af fantastiske smage! De tynde æbleskiver bliver det lækreste tilbehør til fisken med deres søde og samtidig lidt bitre smag.
mmmmm..... Jeg spiste fisken til min kusines helt vildt gode speltkernesalat og en rest af råkosten fra i går med gulerod, rødbede og æble.
Velbekommen!
De skal da helt klart prøves, jeg er vild med blå ost :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Ja, jeg behøver vel ikke sige, at jeg elsker al slags ost. Det har jeg efterhånden fået skrevet et par gange herinde:)
SvarSletTil weekendens blogger vinsmagning var der et ret imponerende ostebord. Jeg troede aldrig jeg skulle sige dette, men jeg tror jeg fik for meget ost! Var ihvertfald alt for oste-mæt på cykelturen hjem...
Kan man virkelig få for meget ost? ;-) Jeg er også helt vild med oste....
SvarSletMange hilsner
Birthe