Sider

fredag den 30. juli 2010

Mit hidtil bedste påfund

Jeg skulle have min læsegruppe til ostebord og (meget) rødvin for at fejre, at vi havde fået sommerferie i slutningen af juni og så opfandt jeg dette fantastiske ostetilbehør: Nødder i honning med citronskal. Det lyder simpelt, men den opfindelse har allerede adskillige fans.

Jeg ristede nogle valnødder på panden, fordi jeg ikke har en ovn, til de var bare let brune. Tømte en tube af Nettos billigste lyse acaciehonning over dem i en heimer (Seerup-sprog for en tupperware) og sluttede af med at rive skallen fra en økologisk citron over dem. FANTASTISK smagssamensætning! Citronskal er én af mine største laster og jeg putter det i stort set alt - næsten altid vellykket.

Prøv det.

PS. Jeg har gang i et eksperiment med selv samme honning, citronskal og en hel vaniliestang. Det tegner godt, men citronskallen er meget gennemtrængene, så næste gang tror jeg der skal mindre af det i...fik jeg sagt at vanilie er mit yndlings krydderi? Well it is.

2 kommentarer:

  1. Du er sej, Katja.
    Jeg glæder mig til at blive inspireret af dig og dine andre påfund:-)
    <3 Anne-Lill

    SvarSlet
  2. Og du er sej, AnneL! For du er min første kommentar:)

    SvarSlet