fredag den 14. juni 2013

Samsung sommerfrokost - mit første presseevent


I skrivende stund står jeg og spiser frokost lavet af Madeleines og hører Sebastian Linds smukke stemme i en luksus hotel lejlighed hos STAY på islandsbrygge og besluttet mig for, at det ikke er helt dumt at være til presseevent.


Frokosten er som sagt lavet af Madeleines. Første servering kalder de Urban farm tartar. Den serveres i noget så usexet som en plastik madkasse, men indholdet er yderst delikat: rå, kværnet gulerod over gedeostecreme, pickle gele, sprøde rugbrødskrummer, peberrod og havtorn. Friskt og lækkert - og må indrømme, at jeg elsker madkassen...


Anden servering er en mix-selv suppe, hvor man høster sine grøntsager i haven (en opsats med grøntsager på), snitter dem og hælder perlebyg,æbleeddike og persilleolie over. Til sidst hælder kokken en lækker fond over og så er der serveret. Lækkert lækkert! 


Sidste servering sætter gang i alle barndomsminderne. Det er nemlig en skub-op-is med roseniscreme i. Simpelt og super dejligt!

Hvis jeg bliver inviteret en anden gang, siger jeg sgu ja!

p.s. Undskyld de forskellige rammer på billederne - sådan er det, når man live-blogger og bruger billeder fra instagram.

tirsdag den 11. juni 2013

The Refined Ghetto - Silver.Spoon



I slutningen af maj arbejdede jeg på en ganske særlig pop up restaurant sammen med Silver.Spoon og Stranger group.

Konceptet var råt møder fint og sart under teamerne soul, r&b og cajun. Denne pop up restaurant var noget helt specielt - ikke mindst på grund af det noget udfordrende venue. The Refined Ghetto blev afholdt i Sømine Depotet på Refshalevej, som kort sagt er fire betonvægge, et beton gulv og et beton loft, der året rundt holder en temperatur på 8 grader. Dertil kommer grafitti fra gulv til loft, sandbunker og flere centimeter støv på det 200 kvm gulv. Fik jeg sagt, at der heller ikke er hverken vinduer, døre, elektricitet, vand, køkken eller toilet?


Den største udfordring viste sig at være, at holde gæsterne varme - hvilket desværre heller ikke lykkedes helt - på trods af den gigantiske infrarøde varmekanon.


For at være tro mod konceptet, havde Tiffany fra Silver.Spoon fået fløjet en virkelig dygtig kok, Jordan Grosser, ind fra San Francisco. Jordan er en typisk amerikansk cajun-kok, både af sind og størrelse. Meget af maden havde været et smut forbi fritøsen, men han formåede at servere samtlige retter så delikat og smukt anrettet, at det friturestegte ikke stjal al opmærksomheden på tallerkenerne.


De flotte lysekroner fra Søren Rose Studio sluttede bordet meget flot af. Alt servicen kom fra Royal Copenhagen. Jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt forelsket i deres flotte tallerkener.

Aftenens menu - 6 faste retter og 3 cocktails


Første servering bestod af rå, forkullede kammuslinger. Hertil en meget let suppe. Helt klart aftenens letteste servering, men så gik der ellers også friture i den...


Anden serving var en meget smukt anrettet corn dog med brisler og fyldte vagtel-æg. Jeg er mest til stegte brisler, men det var meget lækkert alligevel.



Tredje servering var friske nudler med spidsbryst, hummer, pocheret æg og friturestegt okra. Herover blev hældt en mild fond. Okraen var super lækker - slet ikke slimet!


Min absolutte favorit, fjerde serving, som skulle have været due, men blev vagtel med den lækreste majspandekage og citronsmør. Det er uden sammenligning den lækreste mest saftige fugl, jeg nogen sinde har smagt.

Af en eller anden grund tog jeg ikke et billede af den femte servering...


Desserten, cola-kage, var overraskende lækker. I det gamle amerika var cola åbenbart billigere end både sukker og chokolade, hvorfor man fandt på, at bage med cola som sødestof. Selve kagen smagte ikke af så meget, men med den luftige chokolade cremeaux, marengs og frisk estragon, var desserten som helhed helt i top. Meget spændende at bruge 'bearnaise'-urten i det søde køkken, men yderst delikat sammen med chokolade.

Da middagen var slut, rykkede vi ind i loungen, som bestod af hjemmelavede pallesofaer og møbler fra Erik Jørgensen.


Det var spændende og hårdt arbejde at være med til at skabe The Refined Ghetto fra bunden - næste pop up projekt behøver dog, efter min mening, ikke være en lige så stor logisktisk udfordring. Se flere billeder fra The Refined Ghetto her.

tirsdag den 28. maj 2013

Laksetartar med frisk ingefær og ramsløgsmayo (à la Sticks'n'sushi)


Jeg er med i en gourmetmadklub, som sidste gang fandt sted hjemme hos os. Selvfølgelig lige mellem to store projekter med arbejdet, skole og alt muligt andet. Derfor valgte jeg at lave nogle forholdvist lette retter, der kunne forberedes på forhånd. Denne skønne forret fik jeg anbefalet af min madglade kusine og den var et kæmpe hit. Tyvstjålet fra Sticks'n'sushi, men med lidt justeringer.

Den oprindelige opskrift lyder...
80 gr. grofthakket laks pr. person
1 spsk topping lavet af: 1 del frisk ingefær (evt. lidt mere, hvis du lige som mig er vild med ingefær), 2 dele purløg og 2 dele rødløg, alt sammen hakket fint
1 tsk Stickssauce fra Sticks'n'sushi merchandise
1 spsk lakse- eller ørredrogn

Jeg tilføjede 1 tsk ramsløgsmayo (blend et bund ramsløg med 1/2 L smagsneutral olie og sig olien igennem et viskestykke, rør en mayo på 1-2 blommer med denne olie) og erstattede rognen med stenbidderrogn. Den fede mayo med et lille hvidløgsbid tilførte forretten både konsistens og en dejlig rund fedme.

Dertil serverede jeg rugbrødschips fra Lagkagehuset (ca. 34 kr. for en pose med nok til 6 personer). Toppingen kan hakkes og blandet på forhånd.

Da jeg anrettede brugte jeg en udstikker (7 cm). Først lavede jeg en cirkel med 1 tsk Stickssauce i midten af tallerkenen (lidt mindre end 7 cm i diameter). Dernæst satte jeg udstikkeren på tallerkenen og brugte en ske til at fylde 80 gr. laks i ringen. Laksen skal trykkes lidt sammen med bagsiden af skeen, så formen holder, når du fjerne udstikkeren. Så lagde jeg 1 tsk ramsløgsmayo i midten, herpå 1 spksk topping og il sidst rognen. Jeg havde lidt ramsløgsolie til overs, som jeg pyntede tallerkenen med. Stil meget gerne resterne fra toppingen og ramsløgsmayo på bordet i små skåle.

Tip: Hvis du har hakket laksen på forhånd og kommet i en beholder, er det en god idé, at dele portionen op i de antal portioner, du skal bruge ved at "tegne" med skaftet af skeen i overfladen af den store portion. Så slipper du for at mangle laks til den sidste person.

onsdag den 23. januar 2013

Lækker, nem og billig suppe med hokkaido-græskar



Selvom sæsonen for danske hokkaido-græskar er forbi, synes jeg alligevel denne lækre suppe fortjener et lille indlæg. Hokkaido er super sundt og smager super godt - både bagt, kogt og stegt. Den her suppe kom, lige som min linsesuppe med ingefær, til verden en dag hvor køleskabet ikke ligefrem bugnede med ingredienser. At den er simpel gør den dog ikke mindre delikat og mættende.

Til 2 personer + lidt frokostrester skal du bruge...

søndag den 7. oktober 2012

Mmm, GRØD!


I tirsdags indtog jeg dagens første måltid på GRØD i Jægersborggade på Nørrebro. Det var mit første, men bestemt ikke sidste besøg på det lille hyggelige grød-spisested.

Jeg fik lov til at sætte havregrøds-topping nr. 2 på byggrøden med hele speltkerner i. Det var SÅ lækkert og meget mættende! Æble/ingefær kompot, skyr og ristede græskarkerner.

Der er billigt på GRØD og for kun 10 kr oven i alm. pris, får man en vaskeægte håndværkerportion, som sørgede for at jeg var mæt og glad i hele 5 timer. Noget af en bedrift for mig, som normalt bliver sulten hver anden time.

Der er ikke meget plads og det trækker hver gang døren går op, men helt ærligt, så gør det ikke spor. Stemningen vejer op for det hele.

Jeg spiste en håndværker portion og drak en kop the. Det måtte jeg slippe 70 kr for. Ganske rimeligt efter min mening.

Næste gang skal jeg prøve kræfter med aften kortet. Mmm.

tirsdag den 4. september 2012

Marengsbund med marcipan, bær og flødeskum


Min tante kalder den for Katja-kagen. Oprindeligt fik jeg opskriften af min venindes mor, som serverede den til en fødselsdag for mange år siden. Jeg har valgt at lave dobbeltportion, der passer til en bradepande.

Det er den nemmeste kage i verden og den slår altid kegler, fordi den er både flot og lækker. Bunden kan sagtens laves dagen inden, du skal bruge kagen. Fløden kan også sagtens piskes et par timer i forvejen, så du skal bare samle kagen lige inden den skal serveres. Super nemt!

Til en almindelig bradepande skal du bruge...

mandag den 27. august 2012

En bid af New York #2: New York Restaurant Week summer 2012


Næste afsnit i New York-serien handler om New York Restaurant Week, som afholdes to gange årligt i januar/februar og juni/juli.

Frokost: 3 retter for 24,07 $
Aften: 3 retter for 35 $

I år kunne NYC Restaurant Week fejre 20 års-jubilæum og vi var så heldige, at være med til at fejre dem de første dage, vi var i byen.

Vi besøgte først Spicemarket i the meatpacking district. Flot sted med tunge møbler og maaaaange tjenere. NYC Restaurant Week-menuen var ikke specielt spektakulær, men deres almindelige menukort så meget lækkert ud - og kostede så også derefter.

Til at starte med fik vi grisemave. Meget fedt, sprødt og lækkert med thai-urter og chili.



Næste forret var knapt så stort et hit. Vandmelonsgazpacho - jeg er simpelthen ikke til kold suppe og slet ikke den her. Jeg levnede og det gør jeg sjældent!



Hovedretten lød ikke som en sandwich, men det var det. Stort set en god kylling/bacon, som man kender den. Det skal dog siges, at kyllingen var virkeligt lækker.



Desserten var så dårlig, at jeg glemte at tage et billede. Heldigvis havde vi bestilt et virkelig godt glas Riesling icewine til.

Næste stop var Nougatine at Jean-Georges lige ved Columbus Circle i nederste venstre hjørne af Central Park. Her var alt godt, bort set fra at der var pisse koldt pga. aircon. Det viser sig, at jo finere restauranten er, jo koldere er der. Virkelig mystisk at det skulle være prestigefyldt at blive frosset ned, mens man oven i købet betaler mange penge for det...

Første ret var tuntatar med radiser, avocado og ingefærsuppe. SÅ lækkert! Ingefærsuppen var fantastisk.


Anden ret var langtidsbagt smør-mør laks på en bund af søde majs og cherrytomat-vinaigrette.


Sidste og bestemt den bedste ret var blødende chokoladekage - for engangs skyld med en kakaoprocent der sparker røv - hjemmelavet vaniljeis propfyldt med vaniljekorn og lidt sukker knas. Simpelt og skide skønt!


Det er svært at tro, at Jean-Georges står bag begge restauranter...

Tredje restaurant skulle have været Centro Vinoteca, men da nogen (mig) glemte at læse det med småt, om at flere restauranter ikke serverede menuerne i weekenden, nøjedes vi her med en enkelt ret og et glas vin hver.

Mmmmm jeg elsker salviesmør! Jeg fik ravioli med salviesmør og glemte helt at "sovsen" ikke bestod af andet end rent smør.


Nu blev vi jo snydt for dessert, så vi gik lidt ned ad gaden og fandt en fantastisk is-pinde-butik, hvor de selv laver al isen og så kan man vælge mellem mørk, lys og hvid flydende chokolade og alt muligt drys.



Jeg valgte mixed berries sorbet og fik den dyppet i hvid chokolade og pistacienødder. Jeg siger jer den var god! Min kæreste fik deres pistacie gelato med hvid chokolade. Han var også helt solgt.


Den lille isbutik, Popbar, er bestemt et besøg værd. Den ligger på hjørnet af Carmine Street og 6 avenue.

God aften! Nu vil jeg gå til køjs og drømme om ispinde og solskin.