Nye tider, nye sider - Tak for nu!

Kære læser eller tilfældige besøgende

Som du måske har opdaget, har MAD ifølge mig, det sidste års tid stået - hvis ikke stille - så ihvertfald meget roligt hen. Det skyldes flere ting, som fx travlt på arbejde og studie, men også at jeg har gennem længere tid har haft lyst til at ændre min blogger-retorik og slippe for "blogspot.dk" i browserlinjen.

Efter flere overvejelser, har jeg derfor besluttet at sige tak for nu og mange tak for alle dine kommentarer, inputs og den tid, du har tilbragt sammen med mig i dette hjørne af det store internet. MAD ifølge mig har ført rigtigt mange fantastiske oplevelser med sig og åbnet mange døre - både privat og professionelt. Tak for det!

MAD ifølge mig eksisterer selvfølgelig stadig, men jeg vil fremover ikke lave flere indlæg eller opskrifter. Jeg håber til gengæld, at du vil læse med på Fierce Food, min nye blog. Her skriver jeg på engelsk og lægger større vægt på billeder end tekst. Den er stadig under opbyging, men tager lige så stille form.

De største hits fra MAD ifølge mig, som fx Langtidshævet brød a la tante Gitte, Pommes Annas med frisk timian og citronskal, Fantastisk semi-sund banankage!, Sunde muffins med banan og æble samt Suverænt brød i stegeso oversætter jeg og tager med mig. De vil løbende blive postet.

Jeg glæder mig enormt meget til at se dig på fierce-food.com og Instagram!

De allerkærligeste hilsener og madglade fornemmelser,

Katja
MAD ifølge mig

Candeur: Cocktails og desserter - what's not to like?

       

Engang i mellem er jeg så heldig, at modtage invitationer til at prøve nye spise- og drikkesteder. Det er ikke altid, at jeg får skrevet om dem og heller ikke hver gang, at oplevelsen er et indlæg værd. Det var heldigvis ikke tilfældet med Candeur, Københavns første dessert- og cocktail bar. 

Jeg inviterede min kæreste og min søde kusine med på Candeur en lidt sen torsdag aften, oven på en travl og træls dag (min cykel blev stjålet og jeg var på arbejde fra kl. 8-20). Min kusine har, om muligt, et endnu større dessert-hjerte end jeg selv, så hun var den helt rette til at gøre os selskab.

En middelmådig aften på 1. th

                 

  

                 

  

                 

  

                 

  

Jeg indrømmer gerne, at mine forventninger var skruet helt i vejret, forud for mit besøg på restauranten 1. th. Konceptet, omgivelserne og ikke mindst mit kendskab til Mette Martinussens tryllerier på og omkring tallerkenen gjorde forventningens glæde ekstra stor og jeg havde sommerfugle i maven hele dagen op til. Vinen var sublim, stuerne var hyggelige og forkælelsen var enorm, men maden var desværre lidt en skuffelse. 

Vi ankom samtidig med flere andre spændte middagsgæster og blev budt velkommen i døren af aftenens værtinde. Vi fik lov at indtage "kæreste sofaen"og blev budt på en dejligt glas rosa bobler. Stuerne er smukt indrettet i en pompøs og romatisk stil, som til forveksling ligner et ganske almindeligt hjem. Farverne er mørke, røde og majestætiske med guld, tunge gardiner og vintage møbler.

Søde Mette havde forud for vores besøg sørget for at hele staben vidste, at vi skulle have særbehandling og det skal jeg love for at vi fik. Måske netop derfor har det været så svært for mig, at skulle skrive min ærlige mening om vores aften på 1. th. Det er ikke så sjovt, at være hudløst ærlig, når modtageren er én man holder af.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hver eneste ret og pointere, hvorfor maden ikke var skarp nok. Maden var bare ikke så skarp, som jeg kender og beundrer Mette for. Desuden var serveringerne meget små. Alle retter havde stort fokus på grøntsager, hvilket kan være enormt spændende, lækkert og forfriskende. Jeg er stor fan af Relæ, som succesfuldt formår, at gøre grøntsagerne til hovedpersonen og kødet til den velspillende birolle. Det sætter dog stort krav til, at retterne er velafbalancerede i smagen, så de ikke bliver kedelige. Jeg synes, at flere af retterne var kedelige - desværre.

 "Der er altså ingen af de andre 

gæster, der synes at kødet er sejt"

De kedelige grøntsagstunge retter kunne have været gledet i baggrunden, hvis hovedretten havde været helt i skabet, men det var den langt fra. Tilbehøret, en frisk minimajs med både tråde, blade og stilk og en lækker sauce, var super lækkert og lovede rigtig godt for det smukke, perfekt røde stykke lam de gjorde selskab. Men ak, kødet var så sejt, at min kniv ikke kunne skære lige igennem og jeg ikke kunne tygge det. Min kærestes ligeså. Jeg ved, at køkkenet kan have være uheldige og have fået en dårlig udskæring, derfor gjorde jeg meget beklagende værtinden opmærksom på, at kødet ikke kunne spises. Efter min mening er det helt afgørende for sådan en situation, hvordan betjeningen håndtere sådan en besked. Værtinden sagde, at hun havde smagt på kødet i køkkenet og også synes, at det var lidt sejt. Hun tog dog ikke vores tallerkener eller tilbød os et nyt stykke kød. Lidt mærkeligt, men ok. Det der gjorde situationen helt dum var, da hun lidt efter kom tilbage og proklamerede, at "der er altså ingen af de andre gæster, der synes at kødet er sejt". For det første, havde vi overhørt nabo bordet snakke om, at kødet var sejt. For det andet - og hvad så? Det var sejt. Hun havde endda selv sagt det. Jeg siger min ærlige mening, når jeg er ude at spise. Både for min egen og for stedets skyld. Men det er der mange, der ikke gør eller tør. Hermed en opfordring til at sige din ærlige mening, når du er ude at spise!

Desserterne var helt forrygende og meget velafbalancerede i smagen, sødmen og konsistensen. Det eneste jeg havde, at sætte på dem var, at der var crumble på dem begge, hvilket var lidt ærgerligt.

Udover de lækre desserter, var vinene helt igennem fantastiske. Det var enormt spændende at opleve, hvordan den samme vin opførte sig helt forskelligt til forskellige retter og ændrede sig, mens vi drak dem. Kort sagt en helt igennem velkomponeret vinmenu.

1. th fik for ikke så lang tid siden ny køkkenchef. Måske skal han bare lige finde sig selv i køkkenet. Vores besøg på 1. th var ihvertfald ikke så godt som forventet.

Jeg har åbenbart sværere ved at skrive min ærlige mening, end at sige den, når jeg holder af modtageren, men igen er min kritik kun velment. Jeg ved, at 1. th kan præstere så meget bedre, end jeg oplevede den på min middelmådige aften på 1. th.

En aften på Geist

Det er en dejlig tid for en madelskende pige som mig. Copenhagen Cooking er i fuld gang og der er meget godt i vente. Weekenden er gået med lækker mad i lange baner, skudt i gang af en aften på Bo Becks Geist. 

Den skønne flok fra Moderna Museet i Stockholm, som jeg var så heldig at arbejde sammen med på Madeleines madforestilling, Sol Invictus & 50.000 Lux, var i København i weekenden. De inviterede mig til at gøre dem selskab på Geist og en pre-dinner cocktail på Rubys. Jeg fik en lækker daiqiuri med rabarber, vaniljesirup og mørk rom. Rubys daiqiuri hedder den og den er bestemt anbefalelsesværdig. Det var mit første besøg på Rubys, men bestemt ikke det sidste. 

Nu til Geist som dette indlæg jo skulle handle om. Det var også mit første besøg her. Vores søde tjener anbefalede os at tage en 5-retters menu, som "Bo havde valgt til os". Da flere ved bordet var kokke og havde forståelse for, at det ville være nemmest for køkkenet, hvis otte mennesket ikke valgte 20 forskellige retter, takkede vi ja uden at vide, at det var alt, alt for meget mad.

En heldig kartoffel...

Foto: Politiken Plus

Jeg er en heldig kartoffel, for jeg har nemlig fået et mange årigt ønske opfyldt: Jeg skal spise på 1.th i næste uge. Det er en fødselsdagsgave fra min søde kæreste og jeg glæder mig som et lille barn. 

Velkommen i vores stuer, står der på hjemmesiden og det er meget rammende for konceptet bag 1.th. Restauranten ligger i en lejlighed i København K. På dørklokken står der, så vidt jeg ved, bare Restaurant og lejligheden er indrettet som et privat hjem - Mette Martinussens hjem. Det er ikke Mette der står bag gryderne, men den eftersigende meget dygtige kok, Kristian Baumann, tidligere souschef på Relæ.

Pungen skal ikke på bordet - man betaler nemlig alt på forhånd. Dette er efter min mening genialt, da den pengeløse restaurant i en privat indrettet lejlighed, kun kan bidrage til og understøtte oplevelsen af, at man er gæst i nogens hjem og ikke i en restaurant. Jeg glæder mig umådeligt meget til, at opleve hvordan Mette Martinussen og hendes personale arbejder med værtsskabet omkring middagen, da jeg ved, at dette er mindst lige så vigtigt for hende, som maden på tallerkenen og vinen i glasset. Jeg ved også at denne middagsoplevelse bliver én af de uforglemmelige. Tænk, at man kan være en så heldig kartoffel.

... fortsættelse følger ...

Min kulinariske ønskeliste

Ak ak, så nærmere sig snart dagen, hvor jeg runder de 27. Jeg har ikke dog ikke alderskrise, men synes det er på tide, at lave en kulinarisk ønskeliste - måske går nogle af dem i opfyldelse....

Jeg ønsker mig en middag på:

- Amass
- Kadeau (KBH og Bornholm)
- 1 th.
- Geranium
- nimb
- Kiin Kiin
- Den røde cottage
- Formel B
- AOC



Noma er ikke på listen, fordi jeg har været der. Men skulle jeg blive inviteret igen, siger jeg da ikke nej tak.

Har jeg glemt nogle? Hvordan ser din kulinariske ønskeliste ud?

Billedet er fra pop up restauranten 'mormormad' på Roskilde Festival 2013.

Min koldskål - En klassiker der fortjener et re-post

Der er intet som koldskål, der synger af sommer. Jeg ELSKER koldskål! Denne opskrift er helt tilbage fra 2010, men jeg synes, at den fortjener et re-post - specielt på en lidt grå dag som i dag, hvor jeg savner solen noget så forfærdeligt.

Det er en super nem opskrift og den hjemmelavede udgave slår altså alle købe-udgaver med mange banelængder, så det er bare om at komme i gang.

Koldskål a la mig - med jordbær og knasende havregryn

Du kan eventuelt erstatte de past. æggeblommer med friske æggeblommer. Det smager altså bedre og giver en bedre konsistens til æggesnapsen. Hvis du ikke orker, at lave knasende havregryn (som bliver lige så gode med finvalsede havregryn), kan du sagtens bruge ganske almindelige kammerjunkere - de smager jo også dejligt.

God søndag derude!